Hop til hovedindholdet

Spejdercenter Æbleskoven

Kerneweekend og årsmøde på Spejdercenter Æbleskoven


Dato og tid

Fredag d. 23. april 2021 kl. 19.30:00 til søndag d. 25. april 2021 kl. 11.00:00

Tilmeldingsfrist

Lørdag d. 24. april 2021 kl. 11.00:00

Sted

Spejdercenter Æbleskoven, Strandvejen 51, Daugårdstrand, 8721 Daugård Spejdercenter Æbleskoven
Strandvejen 51, Daugårdstrand
8721 Daugård

Kerneweekend og årsmøde på Spejdercenter Æbleskoven


Kerneweekend og årsmøde (generalforsamling)

Weekenden den 23.-25. april 2021 afholder vi som noget nyt et årsmøde - et mix af kerneweekend generalforsamling og idéudvekslingsweekend.

Vi skal evaluere året der er gået og snakke om visioner og idéer til året der kommer. Det er også en weekend, hvor vi skal hygge, feste og takke hinanden for det gode frivillige arbejde, vi har fået udført i Spejdercenter Æbleskoven.

Weekenden er både for Spejdercenter Æbleskovens medlemmer (enheder, grupper og distrikter) og Kernerne - de frivillige i Spejdercenter Æbleskoven.

Program for weekenden:

Fredag den 23. april 2021.

  • 19:30 Ankomst og indkvartering.
  • Kerneaften - Hyg og byg med Torben.

Lørdag den 24. april 2021.

  • 08:00 Flag og morgenmad (husk spejderuniform, hvis du har).
  • 08:30 Kernemøde:
    året der gik og forslag til generalforsamlingen.
  • 10:00 Velkomst til generalforsamlingen og rundvisning på centeret.
  • 11:00 Generalforsamlingen:
    Husk også at tilmelde dig til generalforsamlingen her: https://aebleskoven.nemtilmeld.dk/18
  • 12:30 Fællesspisning for alle,
    menu: Nak & Æd gryde.
  • 14:00 Konstitueringsmøde for den nye bestyrelse.
  • 15:00 Kaffe og Kernemøde med præsentation af den nye bestyrelse og en snak om det kommende år.
  • 18:00 Kernemiddag og bålhygge.

Søndag den 25. april 2021.

  • 08:00 Brunch og oprydning.
  • 11:00 Tak for denne gang og på gensyn.

Tilmelding
Grundet COVID19 er vi desværre nødt til at have en dobbelt tilmelding.
Du skal derfor både tilmelde dig Kerneweekenden her: https://aebleskoven.nemtilmeld.dk/12 
og generalforsamlingen her: https://aebleskoven.nemtilmeld.dk/18

Dagsorden og dokumenter
På Kernernes Facebook gruppe finder du
generalforsamlingens dagsorden og forslag til nye vedtægter for Spejdercenter Æbleskoven: https://www.facebook.com/groups/kernerne/files

Praktisk information:

  • Det er gratis, vi sørger for forplejning.
  • Hav godt med varmt tøj med, på grund af COVID-19 må vi ikke benytte indendørsfaciliteterne.
  • Der kan overnattes i shelter og medbragt telt/hængekøje.
  • Husk at medbringe sovegrej, hvis du ønsker at overnatte.
  • Medbring gerne spejderuniform (hvis du har) til flag og generalforsamling.


Retningslinjer vedr. COVID-19

Spejdercenter Æbleskoven henholder sig til de til enhver tid gældende retningslinjer og anbefalinger fra myndighederne.

Retningslinjer for alle enheder under KFUM-Spejderne i Danmark:

  • På grund af forsamlingsforbuddet, må vi højst være 50 personer på centret.
  • Det er ikke tilladt at opholde sig indendørs. Det er dog tilladt at benytte toiletfaciliteter.
  • Der skal som udgangspunkt holdes to meters afstand mellem personer.

Vi anbefaler at du:

  • Medbringer egne arbejdshandsker og drikkedunk.
  • Holder 2 meters afstand til andre personer.
  • Er særlig opmærksom på håndhygiejne samt husker hyppig håndvask og håndsprit.
  • Hoster og nyser i dit ærme.
  • Bærer mundbind når du er indendørs.
  • Ikke møder op, hvis du har symptomer på COVID-19 som typisk er: tør hoste, ondt i halsen, feber, hovedpine, vejrtrækningsbesvær og muskelsmerter.
  • Installerer appen smitte|stop på din telefon: https://smittestop.dk

Du kan læse mere om COVID-19 og finde opdaterede anbefalinger på: www.coronasmitte.dk og www.spejdernet.dk/corona


Vi glæder os til at se dig
Mange spejderhilsner
Bestyrelsen, Spejdercenter Æbleskoven:

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >